Af Ritzau - 14/12-16 07:11

FAKTA: Hvad laver en generalkonsul i Flensborg?FAKTA: Hvad laver en generalkonsul i Flensborg?

Bertel Haarder er blevet udnævnt som ny generalkonsul i Flensborg, men en advokat sår tvivl om ansættelsen.

Tidligere kultur- og kirkeminister Bertel Haarder (V), 72 år, skal fra 1. september 2017 løfte opgaven som Danmarks generalkonsul i Flensborg.

Men advokat Just Justesen fra Vallensbæk har sendt en klage til Folketingets Ombudsmand, fordi han mener, at stillingen burde have været opslået offentligt.

Her kan du læse om, hvad jobbet som generalkonsul indebærer.

* Generalkonsulatet har fem medarbejdere. Det er foruden generalkonsulen en konsul, to konsulmedarbejdere og en vagtmester.

* Generalkonsulatets opgaver er præget af det store danske mindretal og tilstedeværelsen af over 4300 danske statsborgere i Sydslesvig og mange henvendelser fra tysk side og tilrejsende danskere.

* Det er sager om pas, opholdstilladelse, værnepligt, statsborgerforhold, ægteskab, skilsmisse, dødsfald.

* Hertil kommer henvendelser om danske og tyske samfundsforhold, blandt andet arbejdskraftens fri bevægelighed, pension, skattespørgsmål, det danske mindretal og adresser på myndigheder.

* Det er en hovedopgave for konsulatet at følge udviklingen inden for det danske mindretal i Sydslesvig og forholdet mellem mindretallet og flertalsbefolkningen i grænselandet.

* Det sker blandt andet ved at deltage i mindretallets forskellige arrangementer.

* Generalkonsulatet i Flensborg er et barn af grænsedragningen i 1920.

* Ved genforeningsfesten 1. juli 1920 på Dybbøl Banke udtalte statsminister Niels Neergaard de senere så berømte ord: "De skal ikke blive glemt".

* Det var møntet på de dansksindede, der forblev syd for den nye grænse.

* I de følgende måneder blev der givet tilsagn om økonomisk støtte til danske skoler med mere. Det blev starten på den årlige bevilling på finansloven til danske kulturelle anliggender i Sydslesvig.

* Det danske mindretal anslås at udgøre over 50.000 personer.

Kilder: Udenrigsministeriet.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Brøndby-profil brød sammen på sit...
bt.dk
Annette Heick: Er din kone blevet mand?
bt.dk
Se billedet: TV-ekspert raser over...
bt.dk
Ståle om sit hold: Ingen har dumpet
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx