Af Ritzau - 09/01-17 13:23; Opdateret: 09/01-17 13:37

Eks-forsvarschef bliver ny næstformand i JP/Politikens HusEks-forsvarschef bliver ny næstformand i JP/Politikens Hus

Jørgen Ejbøls efterfølger er fundet. Afgående forsvarschef får toppost i bestyrelsen i JP/Politikens Hus.

Afgående forsvarschef Peter Bartram bliver ny næstformand for JP/Politikens Hus, når Jørgen Ejbøl udtræder ved koncernens generalforsamlingen 27. februar.

Jørgen Ejbøl fortsætter som fondsformand for Jyllands-Postens Fond.

Peter Bartram er 55 år og fratræder forsvarschefposten tirsdag.

Da Peter Bartram i oktober blev spurgt, hvad hans fremtidige planer var, svarede han noget kryptisk, at han skiftede posten som militær leder af Forsvaret ud med posten i en bestyrelse for et "større dansk firma".

- Jeg har stadig syv år tilbage af mit arbejdsliv. Hvis man skal lave et karriereskifte - og det synes jeg, at man skal - så er det nu, jeg skal gøre det, sagde han dengang.

Peter Bartram har været forsvarschef siden 2012, og han har ikke haft et ønske om at forlænge sin kontrakt.

- Jeg vil gerne arbejde med strategisk ledelse i en bestyrelse, og det har jeg nu fået mulighed for, da et større dansk firma har tilbudt, at jeg træder ind i dets bestyrelse, forklarede han.

Peter Bartram har tidligere været medlem af Jyllands-Postens Fond, og bestyrelsesformand for JP/Politikens Hus Lars Munch byder Bartram velkommen.

- Peter Bartrams karriere taler for sig selv. Hans kompetencer spænder meget vidt, og han har stærke strategiske evner.

- Tilmed er Peter Bartram et engageret menneske med interesse for samfundets udvikling. Jeg glæder mig til at arbejde sammen med ham i formandskabet, siger Lars Munch i en pressemeddelelse.

Peter Bartram selv betegner det som en ære at indtræde i bestyrelsen for JP/Politikens Hus.

- JP/Politikens Hus spiller en afgørende rolle i det danske demokrati. Jeg håber, at min erfaring og mine kompetencer kan bidrage til den fortsatte udvikling af Danmarks største publicistiske virksomhed, sigerhan.

Bartram er udpeget af Jyllands-Postens Fond og vil i foråret 2017 indtræde i fondens styrelse som næstformand./ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx