Af Ritzau - 27/01-17 11:40

Hver femte vil forlade jobbet inden for et årHver femte vil forlade jobbet inden for et år

Danskerne er blandt dem, der skifter hyppigst job. En ud af fem går lige nu og overvejer et jobskift.

Danmark ligger i top, når det gælder antallet af personer, der hvert år skifter job.

Nogle vil have nye udfordringer, nogle vil have mere i løn, og nogle vil bare have et andet arbejde end det, de har nu.

Det viser en undersøgelse kaldet Global Employee and Leadership Index, som konsulentvirksomheden Ennova foretager hvert år.

Og lige knap hver femte af de 5300 adspurgte i Danmark i den seneste undersøgelse går faktisk med tanker om enten at skifte job med det samme eller inden for et år.

Oftest handler det ikke om løn, men om arbejdsglæde.

- Meget tyder på, at løn sjældent betyder noget for motivationen og arbejdsglæden - i hvert fald her i Danmark, hvor de fleste får en ordentlig løn.

- Arbejdsglæden hænger derimod meget sammen med at have et spændende jobindhold, ordentlige arbejdsbetingelser og om at være stolt over den virksomhed, man arbejder for, siger Kirstine Rechendorff, der er senior business development manager hos Ennova.

Hun mener, at man som arbejdsgiver er nødt til at være opmærksom på de medarbejdere, der ikke trives.

- Medarbejderes trivsel er vigtig, for tilfredse medarbejdere performer bedre. De er mere produktive, er mindre syge og yder bedre service over for kunder og borgere.

- Og når arbejdsglæden falder, begynder folk altså at kigge sig om efter andre job, og så risikerer man at miste sine medarbejdere, siger hun.

Unge under 30, der ikke har været længe i deres nuværende virksomhed, er overrepræsenteret blandt de utilfredse.

Det tyder ifølge Kirsten Recehndorff på, at nogle virksomheder måske ikke har været grundige nok i deres rekruttering, og at man måske har forsømt at sluse de nye medarbejdere ordentligt ind i jobbet.

En opgørelse foretaget af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viser, at 632.00 danskere skrev under på en ny ansættelseskontrakt i de første ni måneder af 2016.

På årsbasis svarer det til lidt mere end hver fjerde lønmodtager.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx