Af Ritzau - 06/05-17 15:50

OL-guldvinder afløser Eggert i dansk håndboldtrupOL-guldvinder afløser Eggert i dansk håndboldtrup

Der er igen blevet plads til Casper U. Mortensen på det danske håndboldlandshold, der søndag møder Ungarn.

Fløjspilleren Casper U. Mortensen er tilbage i den danske trup, når de danske håndboldherrer søndag møder Ungarn i Aarhus.

Det meddeler Dansk Håndbold Forbund (DHF) i en pressemeddelelse.

TSV Hannover-Burgdorf-spilleren, der var med til at vinde OL-guld med Danmark i Rio, afløser Anders Eggert, der med en scoring på et straffekast sikrede Danmark 25-25 i EM-kvalifikationskampen torsdag mod Ungarn i Budapest.

Ifølge landstræner Nikolaj Jacobsen ligger der taktiske årsager bag udskiftningen i truppen, der tæller 16 spillere.

- Ungarerne spillede meget på Anders i torsdags, og derfor satte vi Magnus Landin ind for at dæmme op.

- Hvis Magnus har brug for en kortere eller længere pause under kampen i morgen, har vi vurderet, at Caspers fysik bedre matcher det, Ungarn kommer med, og derfor erstatter han Anders til kampen i morgen, siger Nikolaj Jacobsen.

Anders Eggert måtte melde fra til OL i Rio på grund af en skade, og han meddelte i oktober i fjor, at han ønskede en pause fra landsholdet.

Derfor var Anders Eggert ikke med ved VM i januar, men siden har han besluttet igen at stå til rådighed for det danske håndboldlandshold.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Topforhandler skælder ud: Endnu et...
bt.dk
Tidligere DR-vært opdagede...
bt.dk
Mascha Vang og kæresten er tilbage...
bt.dk
Wozniacki viser klasseforskellen:...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx