Af Ritzau - 08/06-17 15:15; Opdateret: 08/06-17 15:32

Skatteminister vil ikke garantere inddrivelse af 94 milliarderSkatteminister vil ikke garantere inddrivelse af 94 milliarder

Skattegæld for seks milliarder opgives. Men det er ingen garanti for inddrivelse af resterende 94 milliarder.

Et svimlende beløb på 100 milliarder kroner.

Så meget skylder danskere og danske virksomheder i Skat. Et samlet flertal på Christiansborg valgte torsdag at afskrive skattegæld for seks milliarder kroner.

Skatteminister Karsten Lauritzen vil dog ikke garantere, at der dermed er udsigt til, at Skat kan inddrive de resterende 94 milliarder kroner.

Spørgsmål: De samlede restancer er på 100 milliarder kroner. Nu afskriver I de seks. Skal man forstå det sådan, at man kan forvente, at I inddriver de 94 milliarder?

- Ja, der er nogle forskellige bud på, hvor mange penge der kan komme i kassen. Med den her aftale står vi jo bedre rustet til at få så mange penge som muligt i kassen.

- Vi laver denne afskrivning, som hverken er sjov eller populær, men fordi det er nødvendigt for at få de penge, der ikke er afskrevet, i kassen, siger Karsten Lauritzen.

Spørgsmål: Men skal man forstå det som en garanti for, at det er i størrelsesordenen 90 milliarder kroner, man kan forvente at få ind?

- Hvis folk ikke har penge, så kan de jo ikke betale. Det ændrer en politisk aftale ikke på. Men aftalen vil sikre, at skattevæsnet opsøger dem, der har gæld og får inddrevet dér, hvor der er meget gæld.

- Alt andet lige sikrer vi, at flere penge kommer i kassen, end hvis vi bare havde fortsat med en gældsinddrivelse, som ikke fungerede, siger Karsten Lauritzen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx