Af Ritzau - 02/07-17 07:40

Tour-stjerne flækkede knæskallen: Operation er gået godtTour-stjerne flækkede knæskallen: Operation er gået godt

Alejandro Valverde er blevet opereret efter sit voldsomme styrt og har givet en melding fra hospitalssengen.

Den spanske cykelstjerne Alejandro Valverde (Movistar) er blevet opereret efter et voldsomt styrt på lørdagens åbningsetape i Tour de France.

Den 37-årige spanier skred ud i et sving på den korte enkeltstart og flækkede knæskallen efter en kollision med barrieren.

Søndag morgen har Valverde lagt et billede og en lille tekst op på sin Twitter-profil, hvor han fra hospitalsengen i Düsseldorf laver et v-tegn med den ene hånd.

- I aftes blev jeg opereret for en fraktur i knæskallen på universitetshospitalet i Düsseldorf.

- Alt er gået godt. Tak for at være med mig, skriver Valverde.

Spanieren sluttede som nummer tre i Tour de France for to år siden, og han var i år udset til at have en vigtig rolle i forhold til Movistars holdkaptajn, Nairo Quintana.

Briten Geraint Thomas (Sky) vandt lørdagens 14 kilometer lange enkeltstart i Düsseldorf.

Søndag fortsætter Touren med 2. etape, der går til Liege i Belgien.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Christiania lukker Pusher Street: 'Vi...
bt.dk
Denne pølsevogn skal lukke, fordi den...
bt.dk
Mand trak kniv i supermarked: Kan du...
bt.dk
44 ruter ramt efter busselskabs konkurs
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx