Af Ritzau - 04/05-17 21:53

Trump-dekret giver præster mere ret til at føre politikTrump-dekret giver præster mere ret til at føre politik

Ingen skal censurere prædikener eller gå efter præster, siger USA's præsident ved underskrivelse dekret.

Præsident Donald Trump underskrev torsdag et dekret om religiøs frihed.

Det skal gøre det lettere for kirker og andre grupper i USA, der er fritaget for skat, at være politisk aktive.

Den amerikanske borgerrettighedsorganisation ACLU oplyser, at den vil gå til domstolene for stoppe dekretet.

Dekretet støtter også religiøse organisationer, når de optræder som arbejdsgivere. Det vil gælde i forhold til medarbejderes ret til at få adgang til prævention.

- Vi vil ikke tillade, at troende mennesker skal være målskive, de kanøflede eller de, der bringes til tavshed, lød det fra præsidenten, da han omgivet af religiøse ledere underskrev dekretet.

- Ingen skal censurere prædikener eller gå efter præster, lovede han.

Dekretet fra Trump pålægger skattevæsnet at se bort fra den såkaldte Johnson-lov.

Loven er opkaldt efter den tidligere senator og præsident Lyndon B. Johnson.

Johnson-loven betyder, at skattevæsnet kan forbyde organisationer, der er friholdt fra skat på grund af deres velgørende eller frivillige virke, at deltage i politiske kampagner eller at støtte politiske kandidater.

Det er skattevæsnets praksis, som dekretet rammer. Men ikke selve Johnson-loven.

/ritzau/Reuters

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx