Af Ritzau - 13/12-16 14:01; Opdateret: 13/12-16 14:49

Tunesisk kaptajn får 18 års fængsel i Italien efter forlisTunesisk kaptajn får 18 års fængsel i Italien efter forlis

Skipper fra forlis i Middelhavet, hvor op mod 900 migranter druknede, er blevet idømt 18 års fængsel.

En domstol i Catania i Italien har idømt en tunesisk skipper 18 års fængsel. Hen er dømt for at være skyld i, at mellem 700 og 900 migranter druknede i Middelhavet, skriver Reuters.

Dommerne dømte den tunesiske statsborger Mohammed Ali Malek for en række tilfælde af uagtsomt manddrab. Hen blev derudover dømt for menneskesmugling og for at have forvoldt tragedien.

En syrisk mand, Mahmoud Bikhit, som var anklaget for at være skipperens højrehånd, er blevet idømt fem års fængsel.

De italienske myndigheder siger, at den dømte skipper havde kommandoen om bord på et overfyldt skib, der forliste lidt før midnat 18. april. Hundredvis af afrikanske og bangladeshiske migranter var om bord.

Kun 24 af dem overlevede forliset. Det gør det til den værste dødsulykke på Middelhavet i årtier.

Ulykken og andre lignende forlis i den seneste tid fik EU's ledere til at tredoble dets flådeindsats i Middelhavet og slå hårdere ned på menneskesmuglernes netværk.

Den overfyldte flygtninge- og migrantbåd gik ned, da den kolliderede med et fragtskib.

De to dømte har hævdet, at de selv var migranter. De havde blot fået til opgave at styre fartøjet af menneskesmuglerne. Men deres forklaringer er blevet modsagt af overlevende.

Op mod 900 mennesker var stuvet sammen på det 27 meter lange fartøj, da det forlod Libyen, vurderer retsmedicinere. De har brugt måneder på at undersøge ligposer og opdagede, at mange af dem var fyldt med de jordiske rester af flere personer.

Redningsmandskab, som bjærgede ligene fra det forliste fartøj, siger, at passagererne havde været stuvet sammen som "dem, der blev sendt i tog til Auschwitz".

Fartøjet gik ned i mørket på havet, da det kolliderede med et portugisisk fragtskib, som forsøgte at komme migrantfartøjet til undsætning. Ved kollisionen blev alle ombordværende på migrantskibet kastet over i den ene side af fartøjet, som derved kæntrede.

/ritzau/Reuters

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx