Af Ritzau - 27/05-17 22:26; Opdateret: 29/05-17 09:48

Brand i elskab førte til stort strømsvigt i AarhusBrand i elskab førte til stort strømsvigt i Aarhus

Flere husstande i Aarhus var uden elektricitet på grund af en brand i den vestlige del af byen.

Mange husstande i Aarhus måtte lørdag aften klare sig uden strøm. Det var konsekvensen af en brand, der opstod på Ryhavevej i Aarhus V.

Ifølge Jyllands-Posten drejede det sig om 40.000 husstande i Tilst, Brabrand og dele af Aarhus.

Branden skete ifølge TV2 Østjylland som følge af en eksplosion i en bygning på en industrigrund.

Der var i den forbindelse gået ild i en transformerstation, og det gik altså ud over strømforsyningen til dele af byen, som var påvirket siden 21.30.

Østjyllands Politi fortæller på Twitter, at branden opstod hos elselskabet Elcon og afviser over for TV2 Østjylland, at der skulle være tale om noget kriminelt.

Der skulle heller ikke være tilskadekomne i forbindelse med branden.

Det bekræftede John Korsbak, der er beredskabsinspektør hos Østjyllands Politi og indsatsleder på stedet.

- Det var en mindre brand, og der var ikke skader på andre bygninger på grunden. Vi kunne slukke den med håndredskaber, siger han til Ritzau.

Han kendte ikke den præcise brandårsag, men formodede at der var sket en overophedning eller en kortslutning, måske som følge af tæring.

Det forventedes, at strømmen ville være tilbage igen 23.30.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx