Af Ritzau - 01/03-17 21:01; Opdateret: 01/03-17 21:12

Borgmester har intet til overs for demonstranter på NørrebroBorgmester har intet til overs for demonstranter på Nørrebro

På de sociale medier udtrykker flere politikere utilfredshed med voldelige demonstranter i København.

Onsdag aften er der demonstrationer på 10-års-dagen for rydningen af Ungdomshuset på Nørrebro i København.

Der er blevet kastet sten mod politiet og flere af de butikker, som ligger på Nørrebrogade.

Og det får Carl Christian Ebbesen (DF), der er kultur- og fritidsborgmester i København, til at rase.

- Det hører ingen steder hjemme at ty til vold og hærværk. Jeg har absolut intet til overs for de demonstranter, som bruger anledningen til at hærge, siger han.

På Twitter og andre sociale medier udtrykker flere politikere utilfredshed med demonstranternes voldelige adfærd.

- Opfør jer ordentligt!, skriver Lars Løkke Rasmussen på sin Twitterprofil.

Politiet har erklæret demonstrationen for opløst. Og demonstranter, der ikke forlader stedet, risikerer at blive anholdt.

Demonstranterne er før klokken 21 samlet på ved Ungdomshuset på Dortheavej i Københavns Nordvestkvarter.

Flere banker på Nørrebrogade er smadret af stenkast fra demonstranterne.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx