Af Ritzau - 06/12-16 16:10; Opdateret: 06/12-16 16:39

Københavns Kommune forbyder e-cigaretterKøbenhavns Kommune forbyder e-cigaretter

Fremover må kommunalt ansatte i hovedstaden hverken ryge cigaretter eller e-cigaretter i arbejdstiden.

Dampen er gået af e-cigaretterne for de kommunalt ansatte i Københavns Kommune.

Det har man besluttet på Københavns Rådhus, hvor Økonomiudvalget tirsdag har vedtaget et forslag om at sidestille e-cigaretter med almindelige cigaretter, skriver DR P4 København.

Det betyder, at kommunalt ansatte i København fremover hverken må ryge almindelige cigaretter eller e-cigaretter i arbejdstiden.

Og det glæder Ninna Thomsen, der er sundheds- og omsorgsborgmester i SF:

- Det giver rigtig god mening. Ligegyldigt om man arbejder med børn og unge eller er i et sundhedshus, så er man jo rollemodel i forhold til borgerne, siger hun til DR P4 København.

Hos Liberal Alliance, der var imod forslaget, er man til gengæld ikke imponeret.

- Jeg synes, vi skal give plads til, at folk selv kan finde ud af det, siger Heidi Wang, der er gruppeformand for Liberal Alliance i Københavns Borgerrepræsentation, til DR P4 København.

I Kræftens Bekæmpelse ser man positivt på de nye rygeregler i København. De elektroniske cigaretter er nemlig ofte forbundet med anden rygning, ligesom de i sig selv er sundhedsskadelige:

- I nogle e-cigaretter har man både fundet sundhedsskadelige og kræftfremkaldende stoffer, siger Niels Them Kjær, der er projektchef for tobaksforebyggelse i Kræftens Bekæmpelse til DR P4 København.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx