Af Ritzau - 31/01-17 10:11

Cyklist er død efter ulykke ved folkeskoleCyklist er død efter ulykke ved folkeskole

En kvinde døde mandag aften af de kvæstelser, som hun pådrog sig i en ulykke ved Østervangsskolen i Roskilde.

Omkring klokken 7.30 mandag blev en 50-årig kvinde på cykel ramt af en bil på Astersvej i Roskilde. Sent mandag døde cyklisten af sine kvæstelser.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi til det regionale medie sn.dk.

Kvinden kom kørende i retning mod Østervangsskolen, da hun overhalede en bil venstre om. Bilen og cyklisten kørte i samme retning. Da bilisten - en 23-årig mand - svingede til venstre, ramte han kvinden på cyklen.

Cyklisten slog hovedet. En politibetjent og en sygeplejerske, der tilfældigt kom forbi, gav førstehjælp, indtil en ambulance hentede den 50-årige og bragte hende til Rigshospitalet. Men hendes liv stod altså ikke til at redde.

Kvinden kom fra København. Hendes pårørende er underrettet om ulykken.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx