Af Ritzau - 01/05-17 16:27; Opdateret: 01/05-17 20:02

Påkørsel forstyrrede S-togene ved Østerport i KøbenhavnPåkørsel forstyrrede S-togene ved Østerport i København

En dreng blev mandag eftermiddag påkørt af et S-tog, da han kom ned på skinnerne. Hans tilstand kendes ikke.

S-togene omkring Østerport Station i København holdt mandag eftermiddag stille omkring tre kvarter i myldretiden, efter at en 15-årig dreng var blevet påkørt af et tog.

Omkring klokken 16 oplyste DSB, at der ikke kørte S-tog mellem Københavns Hovedbanegård og Svanemøllen Station, og at flere S-toglinjer havde længere rejsetider.

Der er kun få oplysninger om de nærmere omstændigheder ved påkørslen. Hos Hovedstadens Beredskab oplyste operationschef Brian Eriksson lige efter ulykken, at et tog ramte drengen, mens han stod på perronen.

Mandag aften oplyste vagtchef Lars Westerweel, Københavns Politi, imidlertid, at ulykken skete, da drengen befandt sig på skinnerne.

- Af en eller anden årsag har han bevæget sig ud på sporet, siger Lars Westerweel.

Drengen er i ambulance blevet kørt på sygehuset, og der er mandag aften ikke oplysninger om hans tilstand.

Kort før klokken 16.40 oplyste politiet, at S-togene igen kunne passere Østerport Station.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx