Af Ritzau - 21/12-16 10:15; Opdateret: 21/12-16 11:51

Unge statsløse får godtgørelse for nej til dansk pasUnge statsløse får godtgørelse for nej til dansk pas

17 tidligere statsløse har krævet kompensation for uretmæssigt at være blevet nægtet statsborgerskab.

Østre Landsret pålægger Integrationsministeriet at betale en økonomisk godtgørelse til syv tidligere statsløse palæstinensere.

Seks af de unge blev fejlagtigt nægtet dansk statsborgerskab, mens én retsstridigt havde fået sin sag forsinket i så lang tid, at det i sig selv kunne begrunde godtgørelse for tort. De syv får hver 20.000 kroner.

I alt havde 17 personer anlagt sag mod ministeriet, men ti af sagsøgerne får ikke medhold.

De 17 unge, der i dag alle er danske statsborgere, havde krævet både godtgørelse for tort og erstatning for økonomisk tab.

De havde krævet beløb på mellem 11.000 kroner og 257.000 kroner.

Ministeriet blev imidlertid helt frifundet for påstandene om erstatning for økonomisk tab. Dog blev én af sagsøgerne tilkendt 46 kroner i erstatning for et rentetab, som den pågældende har lidt.

Under sagen havde ministeriet erkendt, at fem af sagsøgerne var berettigede til en godtgørelse for tort på 10.000 kroner, men påstod i øvrigt frifindelse.

Dermed er onsdagens afgørelse også i høj grad gået ministeriets vej.

Sagsøgernes advokat, Christian Harlang, glæder sig over, at ministeriet skal betale en godtgørelse til syv af dem.

Men advokaten vil forsøge at få sagerne for de øvrige ti personer, som ikke fik medhold, prøvet ved Højesteret.

- Ved indbringelse af dette for Højesteret gives den højeste retsinstans i landet mulighed for at fastslå, at offentlige myndigheder, der vildleder om det enkelte individs retsstilling, naturligvis skal stå til ansvar herfor, siger han.

Baggrunden for sagen var det hændelsesforløb, som i 2011 gav anledning til nedsættelsen af Statsløsekommissionen.

I august 2015 slog den fast, at Danmark gennem 19 år havde administreret i strid med internationale konventioner ved ikke at efterleve statsløses ret til lempeligere adgang til dansk statsborgerskab.

Det var et foreløbigt punktum i sagen, der allerede i foråret 2011 førte til, at den daværende integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) blev fyret som minister.

De 17 unge har også sagsøgt netop Birthe Rønn Hornbech. Den del af sagen verserer fortsat ved Østre Landsret.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Årets hidtil dyreste hussalg: Så...
bt.dk
Efter tv-dokumentar: Direktør stopper...
bt.dk
Medie: Prins Charles fik gæster til...
bt.dk
Medie: Brøndby jagter tysker med...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx