Af Ritzau - 10/12-16 19:14

USA-ledet koalition får ram på erfaren IS-leder i SyrienUSA-ledet koalition får ram på erfaren IS-leder i Syrien

En tunesisk IS-jihadist blev dræbt i et angreb i november, meddeler det amerikanske forsvarsministerium.

Den USA-ledede koalition, der bekæmper Islamisk Stat (IS), har dræbt et højtstående medlem af den ekstremistiske gruppe.

En talsmand i USA's forsvarsministerium siger, at tuneseren Boubaker al-Hakim blev dræbt i byen Raqqa 26. november.

- Al-Hakim var IS-leder og terrorist med tætte forbindelser til franske og tunesiske jihadister, siger Ben Sakrisson i en e-mail til nyhedsbureauet AFP.

Tuneseren er desuden mistænkt for at have været involveret i ekstremisters angreb mod det politiske lederskab i Tunesien for tre år siden.

- At han nu er fjernet, svækker Islamisk Stats mulighed for at gennemføre flere angreb i Vesten. Det betyder, at IS har mistet en erfaren ekstremist med et stærkt netværk, siger Sakrisson.

Raqqa har været IS' højborg i Syrien.

/ritzau/AFP

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Teenager voldtaget på festplads:...
bt.dk
Godt nyt for tusindvis af danskere:...
bt.dk
Kan du hjælpe? Politiet leder efter...
bt.dk
Donald Trump i smutter: Kom til at...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx