Af Ritzau - 11/05-17 16:31

Trump-kilder: Med dekret vil præsidenten kulegrave valgfuskTrump-kilder: Med dekret vil præsidenten kulegrave valgfusk

Flere kilder tæt på Donald Trump bekræfter, at præsidenten vil indlede undersøgelse af valgsnyd.

Den amerikanske præsident er på vej med en kommission, der skal undersøge påstået snyd i præsidentvalget, siger tre kilder i Det Hvide Hus til AP.

Det amerikanske nyhedsbureau rapporterer, at Trump med dekret ventes at nedsætte kommissionen.

En af kilderne siger, at vicepræsident Mike Pence skal lede kommissionen, der også skal undersøge "uregelmæssig stemmeafgivelse" og "ulovlig registrering af vælgere".

Også andre amerikanske medier skriver om kommissionen via anonyme kilder nær Trump - heriblandt Fox News.

Trump har ifølge AP hævdet, at flere millioner mennesker stemte ulovligt ved præsidentvalget.

Meldingen kommer få dage efter præsidentens fyring af James Comey som chef for FBI.

Den fyring har fået mange til at beskylde præsidenten for at forsøge at lukke en undersøgelse af hans egen regerings påståede forbindelser til Rusland under valgkampen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx