Af Ritzau - 27/12-16 18:10

Danmark-befrier og forfatter til \Danmark-befrier og forfatter til "Kaninbjerget" er død

Den britiske forfatter Richard Adams fik succes med sin roman om kaniner. Tirsdag er han død 96 år gammel.

Forfatteren Richard Adams, der har skrevet bestselleren "Kaninbjerget", er død. Det oplyser hans datter til BBC.

Han blev 96 år.

Mest kendt blev den britiske forfatter for sin roman om en flok kaniner på jagt efter et nyt hjem. Den gav ham international succes, da den blev udgivet i 1972.

Idéen til "Kaninbjerget" opstod, mens Adams kørte på bilture i Sydengland med sine døtre Juliet og Rosamond. Her begyndte han at fortælle dem historier, han selv digtede om de eventyrlystne kaniner.

Pigerne insisterede på, at deres far gjorde historierne til en bog. Efter mange forlags afslag udkom den for knap 45 år siden og vendte op og ned på den stilfærdige, dengang 52-årige Adams' liv.

Romanen, der handler om en flok kaniners hårde kamp for overlevelse, efter at de forlader deres koloni og danner en ny, blev i 1978 lavet til en tegnefilm.

Selv om "Kaninbjerget" - med den engelske titel "Watership Down" - er skrevet for børn, er den i lige så høj grad blevet en succes blandt voksne læsere.

Og Richard Adams understreger selv, at "Kaninbjerget" ikke er en sød fabel om kæledyr, men en grovkornet og ofte skræmmende fortælling hvor nogle af "personerne" dør eller bliver såret.

Selv oplevede Richard Adams på egen krop Anden Verdenskrig.

Han var blandt de britiske tropper, der sammen med den britiske feltmarskal Bernard Law Montgomery marcherede ind i København under Danmarks befrielse i maj 1945.

Fire år efter Anden Verdenskrig blev Richard Adams gift med Elizabeth Acland i 1949. Parret har to døtre og seks børnebørn.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Dagens horoskop: Det siger stjernerne...
bt.dk
Politiet beder om hjælp: Har du set...
bt.dk
Kendt imam beroliger Støjberg: Sådan...
bt.dk
Alternativet-medlem sammenligner...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx