Af Ritzau - 03/01-17 11:42; Opdateret: 03/01-17 12:14

28-årig kirgiser er mistænkt efter blodigt Istanbul-angreb28-årig kirgiser er mistænkt efter blodigt Istanbul-angreb

En selfievideo fra Istanbul viser ifølge tyrkiske medier gerningsmand fra angreb. Ung kirgiser er mistænkt.

En 28-årig mand fra Kirgistan er mistænkt i forbindelse med et voldsomt angreb mod en natklub i Istanbul nytårsnat.

Fra sikkerhedstjenesten i Kirgistan lyder det, at man undersøger meldinger om, at en kirgiser skal være involveret. Kirgiserne er i kontakt med tyrkiske myndigheder.

Det tyrkiske nyhedsbureau TRT skriver, at det har set den mistænktes pas. Han identificeres som Iache Masjrapov.

Tyrkisk politi har de seneste døgn jagtet en gerningsmand, som dræbte 39 gæster på natklubben Reina ved Bosporusstrædet i den tyrkiske storby nytårsnat.

Natten til tirsdag kom det frem, at den formodede gerningsmand skal have publiceret en selfievideo fra Taksimpladsen. Det er dog ikke bekræftet, at personen på videoen faktisk er gerningsmanden.

Det står heller ikke klart, om videoen er optaget før eller efter skudmassakren på Reina.

Der har været flere anholdelser. Men gerningsmanden er ifølge politiet fortsat på fri fod.

Islamisk Stat hævder at stå bag angrebet.

Tyrkiske medier har tidligere skrevet, at den formodede gerningsmand stammer fra Centralasien. Avisen Hürriyet skriver, at gerningsmanden var trænet i våbenhåndtering. Han skulle også have kæmpet i Syrien.

Disse oplysninger er ikke bekræftet.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx