Af Ritzau - 06/05-17 19:28

FC Midtjyllands overkvinder booker billet i CL-finaleFC Midtjyllands overkvinder booker billet i CL-finale

HC Vardar spillede sig lørdag i Champions League-finalen i håndbold, hvor Györ fra Ungarn venter søndag.

Kvindernes Champions League-finale i håndbold bliver et slag mellem ungarske Györ og HC Vardar fra Makedonien.

Det stod klart lørdag, da der blev spillet semifinaler ved Final 4-stævnet i Budapest i Ungarn.

HC Vardar sendte FC Midtjyllands håndboldkvinder ud af turneringen i kvartfinalen.

Her sejrede makedonerne samlet med 54-50 efter to tætte kampe, og det blev dermed HC Vardar, der bookede billet til stævnet for fjerde sæson i træk.

Der var aldrig tvivl om resultatet, da HC Vardar besejrede CSM Bucuresti og danske Simone Böhme med 38-33 i lørdagens anden semifinale.

Makedonerne gik til pause foran hele 21-13, og Bucuresti var aldrig foran i opgøret.

I den første semifinale tidligere lørdag vandt Györ 26-20 over Buducnost fra Montenegro.

Champions League-finalen spilles søndag.

Her bliver der dansk deltagelse, da dommerne Line Hesseldal og Karina Christiansen skal fløjte finalekampen.

Dermed bliver parret det første danske dommerpar, der dømmer en Champions League-finale i håndbold.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx