Af Ritzau - 27/12-16 21:25

Norsk milliardær tiltales for menneskesmugling med au pairNorsk milliardær tiltales for menneskesmugling med au pair

Flere au pairer arbejdede ulovligt uden arbejdstilladelse, og arbejdsgiverne er tiltalt for menneskesmugling.

To norske ægtepar skal møde i retten i Oslo efter nytår for at have givet usande oplysninger til myndighederne om brugen af au pair.

De fire er tiltalt efter den norske straffelov for at have snydt med ansøgninger om opholdstilladelse for flere au pairer. Blandt de fire er en tidligere ejendomsmæglerboss med en milliardformue.

Ifølge tiltalen skal ægteparrene blandt andet - urigtigt - have opgivet, at de kun havde én au pair. Denne au pair skulle deltage i norskkurser og ikke arbejde som hushjælp. Sådan var det indberettet til myndighederne.

De er også tiltalt for brud på bestemmelser i Norges udlændingelov. De hjalp ifølge anklageskriftet "en udlænding til ulovligt at rejse ind i riget".

Det kaldes i Norge simpel menneskesmugling, og det kan straffes med op til tre års fængsel.

Alle fire er desuden tiltalt for at have hjulpet en udlænding til "ulovligt ophold i riget".

To af de fire er tiltalt for at have gjort brug af udlændingenes arbejdskraft, til trods for at disse ikke have arbejdstilladelse. De to andre er tiltalt for at have udnyttet au pairerne.

Udnyttelsen bestod i, at de skulle arbejde lange dage med lav løn og begrænset fritid.

Sagen kører i byretten i Oslo fra 3. til 18. januar.

/ritzau/NTB

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx