Af Ritzau - 04/01-17 12:41; Opdateret: 04/01-17 13:25

Brand i lastbil med æggebakker stopper trafik på motorvejBrand i lastbil med æggebakker stopper trafik på motorvej

Politiet besluttede at afspærre Vestmotorvejen i østgående retning ved Sorø på grund af lastbil i problemer.

En brand i en lastbil satte onsdag midt på dagen en stopper for trafikken på motorvejen på Vestsjælland.

Politiet spærrede for biler i østlig retning ved 12.30-tiden nær Sorø, og senere blev der også sat en stopper for trafikken i den modsatte retning.

Det viste sig, at der var opstået brand i sættevognen.

- Chaufføren var snarrådig og hægtede sættevognen af, siger vagtchef Søren Østervig i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Sættevognen var læsset med æggebakker, oplyser han. Hvordan ilden opstod, har politiet ikke umiddelbart nogen viden om.

Det lykkedes for myndighederne at få bugseret sættevognen ud i nødsporet.

Hverken chaufføren eller andre er kommet noget til.

Ved 13.15-tiden har Vejdirektoratet fortalt på Twitter, at trafikken er begyndt at rulle i begge retninger.

Andre læser lige nu

Andre historier

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Politiet vil løse gåden om...
bt.dk
Drømmen brast tidligt: Første...
bt.dk
Han blev ofret af cheftræneren: 'Jeg...
bt.dk
Dansker sætter verdensrekord - og den...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx