Af Ritzau - 07/06-17 13:21

Dømt tyrker født i Danmark bliver udvist for bestandigDømt tyrker født i Danmark bliver udvist for bestandig

Et tredobbelt drabsforsøg i Løsning ved Østjylland er i Højesteret endt med udvisning af gerningsmanden.

En dom på otte års fængsel for tre drabsforsøg udløser også i Højesteret udvisning til 28-årige Burhan Kibar. Kibar er født og opvokset i Danmark, men på grund af den strenge straf, må han ud af landet, lyder det i dommen.

Det samme sagde Vestre Landsret i fjor.

Kibar havde i Højesteret fremført, at det ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, hvis han skulle sendes ud af landet. Men det er ifølge landets øverste domstol ikke tilfældet.

Nok er Kibar født og opvokset i Danmark, men han både taler og skriver tyrkisk. Derudover har han kone og børn, som bor i Tyrkiet, og så gør det ingen forskel, at hans forældre og bror bor i Danmark, lyder det i dommen.

Burhan Kibar affyrede i juni 2015 en byge af skud mod sin ekskærestes hoveddør i byen Løsning i Østjylland.

Bag døren befandt sig flere personer. To af dem blev ramt af skud. Det var ekskærestens to søstre.

Da sagen blev behandlet i byretten, blev Kibar frifundet for drabsforsøg. Retten mente kun, at der var grundlag for at dømme manden for grov vold. Straffen lød på fire års fængsel og en betinget udvisning.

Det betød, at Kibar kunne blive i Danmark, hvis altså han holdt sig fra at rode sig ud i ny alvorlig kriminalitet.

Men i Vestre Landsret blev dommen skærpet. Landsretten mente, at Kibars seks skud mod døren var et regulært drabsforsøg. For nok var hans hensigt ikke at dræbe, men han accepterede muligheden for, at nogen ville dø, lød det i dommen.

Skærpelsen resulterede i en markant hårdere straf. Fængselsdelen blev hævet fra fire til otte år, og den betingede udvisning blev gjort ubetinget. Dermed stod Burhan Kibar til st blive sendt ud af landet efter endt afsoning.

Og det gør han altså stadig. For i Højesteret var der ingen nåde. Hans forbrydelse var så grov, at hans ret til opholde sig i Danmark skal ophøre, når hans dom er afsonet.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx