Af Ritzau - 09/12-16 04:36

Skånske politikere ønsker 900 EU-job til KøbenhavnSkånske politikere ønsker 900 EU-job til København

Når EU's lægemiddelstyrelse rykker fra London, ser skånske politikere helst, at den kommer til København.

Politikere i Skåne ser hellere, at EU's lægemiddelstyrelse (EMA) kommer til at ligge i København end i Stockholm. Det skriver Sydsvenskan.

Det bliver vurderet, at der følger 900 job med, når EMA rykker fra London og skal placeres et andet sted i EU.

Den svenske regering kæmper for, at EMA bliver placeret i Stockholm, men den socialdemokratiske regionsrådspolitiker Henrik Fritzon fra Skåne ser hellere, at den bliver placeret i den danske hovedstad.

- For Skåne er det klart bedre, at EMA havner i København end i Stockholm. I Skåne kan vi drage nytte af etableringen, eftersom EMA kommer til at skabe job på den anden side af sundet, hvis det ligger i København, siger Fritzon til Sydsvenskan.

Den socialdemokratiske politiker forstår ikke den svenske regering, der ifølge Sydsvenskan påstår, at Stockholmsområdet har "Sveriges bedste forbindelser til omverdenen".

Samme melding lyder fra Peter Danielsson, der sidder i byrådet i Helsingborg for Moderaterna.

- Jeg håber, at den svenske og danske stat kan blive enige om en placering i Storkøbenhavn og dermed droppe konkurrencen med hinanden, siger Danielsson til Sydsvenskan.

- Når det ikke ser ud til at lykkes, så støtter jeg Københavns kandidatur. Argumentet for København er stærkere. Det vil styrke regionen.

Katrin Stjernfeldt Jammeh, socialdemokratisk medlem af byrådet i Malmø, er ked af, at Sverige og Danmark "ikke formår at se bort fra landegrænserne".

Hun mener, at man sammen skal arbejde for, at København bliver EMA's nye hjemsted.

– EMA i København vil styrke vores region. Men det er klart, at det, som er godt for Stockholm og svensk forskning og videnskab, indirekte er positivt for Malmø, siger hun.

De tre politikere opfordrer til, at Danmarks statsminister, Lars Løkke Rasmussen (V), og Sveriges statsminister, Stefan Löfven, bør enes om en placering af lægemiddelstyrelsen.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Putin trækker en streg i sandet: Her...
bt.dk
Bestilte håndbajere til delegationen:...
bt.dk
Dansk tennis-komet tager kæmpe-skalp
bt.dk
Per undrer sig: Mor har været død i 9...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx