Af Ritzau - 04/07-17 08:32

Militæreksperter: Nordkorea kan ramme USA med nyt missilMilitæreksperter: Nordkorea kan ramme USA med nyt missil

Nordkoreas seneste test af et missil bekymrer Japans premierminister, som mener, at truslen er vokset.

Nordkorea kan ramme amerikansk grund i Alaska. Det viser foreløbige analyser af den seneste missiltest natten til tirsdag dansk tid.

Flere eksperter vurderer, at Nordkorea potentielt udgør en større trussel mod USA.

Præsident Donald Trump har lovet, at nordkoreanerne aldrig kommer til at råde over et ballistisk missil med et atomsprænghoved, som er amerikanernes største bekymring.

Lektor Jeffrey Lewis, som er ekspert i østasiatiske atomvåbenprogrammer og initiativtager til projektet Arms Control Wonk, skriver på Twitter, at et missil, som det, der blev affyret i nat, kan ramme byen Anchorage i Alaska.

- Det er et ICBM (interkontinentalt ballistisk missil, red.), skriver Jeffery Lewis.

Han uddyber, at missilet potentielt kan ramme Alaska. Men det kan ikke nå helt til San Francisco på den amerikanske vestkyst.

Nordkoreas testmissil fløj i en højde på over 2500 kilometer. Det var ifølge Japans forsvarsministerium i luften i over 40 minutter.

Missilet landede ud for Japan. De fortsatte missiltest fra Nordkorea bekymrer landets premierminister.

- Denne missilaffyring viser med tydelighed, at truslen er vokset, siger Shinzo Abe.

David Wright fra Foreningen af Bekymrede Forskere skriver på foreningens blog, at missilet, hvis de oplyste data holder, kan have en rækkevidde på omkring 6700 kilometer.

- Den rækkevidde vil ikke være nok til at nå de 48 sydligere stater eller Hawaii. Men den er tilstrækkelig til at nå Alaska, skriver Wright.

/ritzau/AFP

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Mand druknede under badetur - ven...
bt.dk
Astrups Lørdagsbrok: Stop det...
bt.dk
Lille barns svar i skoleopgave går...
bt.dk
Skuespiller venter barn med sin...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx