Af Ritzau - 16/03-17 16:59; Opdateret: 16/03-17 17:25

Tyrkisk marmorskib er sunket ud for Libyen og syv savnesTyrkisk marmorskib er sunket ud for Libyen og syv savnes

Fragtskib fra Tyrkiet er sunket i Middelhavet, og syv besætningsmedlemmer savnes. Seks andre er reddet.

Et tyrkisk fragtskib er sunket ud for Libyens kyst. Syv besætningsmedlemmer savnes, oplyser flåden i Libyen.

Seks andre fra besætningen blev reddet, da skibet kaldte på hjælp.

Det lå et sted ud for havnebyen Misrata, siger general Ayoub Qassem, som er talsmand i flåden.

Skibet, der sejlede under tyrkisk flag, var lastet med marmorstøv.

Qassem fortæller, at fragtskibet var mellem to og to en halv sømil fra kysten, da besætningen kaldte på hjælp over radioen.

- En søgning efter de syv savnede er i gang. Men havet er oprørt, og bølgerne er høje, siger Ayoub Qassem.

Han siger, at skibet sank på grund af dårligt vejr, og fordi det var slidt.

/ritzau/AFP

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx