Af Ritzau - 04/05-17 13:53; Opdateret: 04/05-17 14:38

Dong indgår forlig om fjernelse af boreplatformDong indgår forlig om fjernelse af boreplatform

Dong har indgået forlig med leverandører om Hejre-platformen i Nordsøen. Det skriver selskabets via børsen.

Dong har indgået forlig med de leverandører, der var i gang med at at bygge Hejre-platformen i Nordsøen, men som blev sendt på porten. Det skriver Dong via fondsbørsen.

I starten af sidste år ophævede Dong kontrakten med leverandørerne. Det førte til en juridisk tvist om, hvem der skulle rydde op.

- I henhold til aftalen bærer leverandørkonsortiet det fulde ansvar for bortskaffelsen af Hejre-platformen, som vil blive skrottet af DSME (leverandørkonstortiet red.).

- Dong har fremadrettet ikke noget ansvar eller nogle forpligtelser for platformen, skriver Dong.

Dong havde afsat 1,8 milliarder kroner til forliget. Men det er endt med at koste 900 millioner kroner.

- Det er et godt resultat for vores forretning. Jeg er meget tilfreds med, at vi sammen med leverandørkonsortiet er nået frem til en løsning om tvisten og voldgiftskravene.

- Vi kan nu lægge sagen bag os og arbejde videre med fokus på at drive en sikker, succesfuld og bæredygtig olie- og gasforretning, skriver David Cook, Executive Vice President i Dong.

Dong og dets partner Bayerngas opsagde i marts sidste år kontrakten om konstruktion af olieplatformen Hejre, fordi selskabet ikke mente, at underleverandørerne levede op til deres forpligtigelser.

- Dong og Bayerngas har ikke længere tillid til, at leverandørkonsortiet formår at levere platformen og har konkluderet, at konsortiet væsentligt misligholder sine aftaleforhold, skrev Dong på det tidspunkt.

Dong og Bayerngas overvejer fortsat, hvad fremtiden skal være i Hejrefeltet.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx