Af Ritzau - 05/05-17 21:50

Cornelius midt i FCK-fest: Ståle kan sælge hele holdetCornelius midt i FCK-fest: Ståle kan sælge hele holdet

Andreas Cornelius forlader FCK med en god fornemmelse til sommer. - Jeg har gjort mit job her, siger han.

FC København genvandt fredag det danske mesterskab med 1-1 på udebane mod FC Nordsjælland.

Den kommende Atalanta-spiller Andreas Cornelius kom ind fra bænken og scorede målet, der sendte guldet til FCK for 12. gang i historien.

- Det betyder meget for mig at slutte sådan her.

- Jeg føler, at FCK er min klub. Jeg har spillet ungdomsfodbold her og næsten alle mine seniorår i klubben, så det betyder meget for mig, siger Cornelius til Canal 9.

FCK har været helt suveræne i denne sæson med 23 sejre og ni uafgjorte kampe i de første 32 spillerunder. Målscoren er 68-14 for Ståle Solbakkens mandskab.

- Jeg tror ikke, at der er blevet præsteret noget bedre i Superligaen. Det er ikke sket, at nogen er gået igennem uden at tabe, siger Cornelius.

- Vi har også gjort det godt i Europa, og nu bliver flere spillere solgt.

- Jeg tror, at Ståle kunne sælge hele holdet, hvis han ville, siger angriberen.

Andreas Cornelius, der tidligere på ugen blev solgt til italienske Atalanta med virkning fra næste sæson, indledte fredagens opgør i Farum på bænken.

Efter pausen kom han på banen, og midtvejs i anden halvleg udlignede han til 1-1.

Målscoreren havde det helt fint med, at han måtte vige sin faste startplads i angrebet til fordel for serbiske Andrija Pavlovic.

- Jeg har gjort mit job her. Jeg har spillet tre mesterskaber og flere pokaltitler hjem, så der er ikke så meget at komme efter.

- Det gør ikke så meget, at jeg sidder på bænken i dag, siger han.

FCK mangler endnu at spille fire kampe i denne sæson i Superligaen. Holdet er også i pokalfinalen, hvor Brøndby venter.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx