Af Ritzau - 28/01-17 18:52; Opdateret: 28/01-17 21:00

Tilbageholdt iraker fik alligevel indrejsetilladelse i New YorkTilbageholdt iraker fik alligevel indrejsetilladelse i New York

Der er ubekræftede presseforlydender om, at den ene irakiske mand, som blev tilbageholdt i New York, har arbejdet for den amerikanske regering i Irak i 10 år.

En af to irakiske flygtninge, som blev tilbageholdt i John F. Kennedy Lufthavnen i New York på baggrund af et nyt indrejseforbud fra præsident Donald Trump, anlægger sag mod præsidenten og regeringen.

Sagsanlægget kan ifølge den amerikanske tv-station CNN blive den første juridiske udfordring for Trumps kontroversielle dekret, der i en periode ophæver en lov om syriske flygtninges indrejse i USA, og som forbyder nye visumudstedelser til personer fra syv overvejende muslimske lande.

Retsdokumenter viser, at begge irakere havde juridisk ret til at komme ind i USA, men de blev tilbageholdt i henhold til dekretet fra præsidenten.

En af mændene, Hameed Khalid Darweesh, der arbejdede som oversætter for amerikanerne under Irak-krigen, blev frigivet fra detentionen lørdag eftermiddag lokal tid.

- USA er frihedens land. USA er det bedste land, siger han efter sin frigivelse. Han tilføjer, at han ikke ved, hvad han mener om Trup.

- Jeg blev adskilt fra min familie i lufthavnen fredag, siger han.

En kilde tæt på sagen bekræfter, at Darweesh har fået lov til at komme ind i USA på grund af undtagelsesbestemmelser i dekretet fra Trump.

I sagsanlægget bliver det fremhævet, at Darweesh havde et særligt visum på grund af hans arbejde for den amerikanske regering fra 2003 til 2013.

Den anden irakiske mand, Haider Sameer Abdulkaleq Alshawi, blev stadig tilbageholdt i lufthavnen sent lørdag lokal tid. Han havde ellers også et visum, som giver ham ret til at mødes med sin kone og sin søn, der har fået flygtningestatus. Hans kone havde særlige arbejdsforbindelser til militæret.

Trumps dekret er en del af en række stramninger i USA's udlændingepolitik. Formålet er ifølge Trump at holde "radikale, islamistiske terrorister" ude af landet.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx