Af Ritzau - 08/06-17 07:30

OVERBLIK: Så tætte bånd har dansk økonomi til StorbritannienOVERBLIK: Så tætte bånd har dansk økonomi til Storbritannien

Storbritannien, der går til valg torsdag, er fjerdestørste aftager af danske varer og tjenester.

Torsdag er der valg i Storbritannien, som er en af de største aftagere af danske varer og tjenester.

Læs om Danmarks eksport til briterne her:

* I 2016 udgjorde Danmarks samlede eksport af varer og tjenester til Storbritannien 77,5 milliarder kroner.

* Det gør Storbritannien til Danmarks fjerdestørste eksportmarked af varer og tjenester efter Tyskland, USA og Sverige.

* De tre vigtigste varegrupper, som eksporteres til Storbritannien, er kød og kødvarer, rå mineralolier og produkter deraf samt medicinske og farmaceutiske produkter.

* 2400 danske virksomheder eksporterer varer til Storbritannien, og det er særligt store virksomheder, der eksporterer til briterne.

* Der er 45.000 danske job, særligt inden for industri, handel og transport samt erhvervsservice, som er relateret til Danmarks eksport til Storbritannien. Taller omfatter både direkte og indirekte beskæftigelse.

* Eksporten til Storbritannien udgjorde i 2016 lidt mere end syv procent af den samlede danske eksport til hele verden, mens importen udgjorde lidt mindre end syv procent.

* I 2016 steg eksporten for første gang i fire år.

Kilde: Danmarks Statistik, Dansk Erhverv.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx