Af Ritzau - 28/05-17 12:54; Opdateret: 28/05-17 15:25

Bombetrussel medførte evakuering af Magasin i KøbenhavnBombetrussel medførte evakuering af Magasin i København

Københavnsk stormagasin blev søndag evakueret i to timer af frygt for, at en bombe vil eksplodere.

Magasin i København har søndag eftermiddag åbnet dørene igen, efter at man tidligere på dagen valgte at evakuere den store bygning på Kongens Nytorv.

Evakueringen skyldtes ifølge politiet "et mistænkeligt forhold", men klokken 14.35 stod det klart, at det var falsk alarm.

- Vi fandt intet usædvanligt, siger vagtchef Henrik Stormer fra Københavns Politi.

Han ønsker ikke at uddybe, hvad det mistænkelige forhold indebærer.

Men på stedet oplyste en betjent tidligere søndag til Ekstra Bladet, at storcentret havde modtaget en bombetrussel.

Evakueringen blev iværksat klokken 12.21. Det indebar, at samtlige kunder og ansatte måtte forlade bygningen.

Politiet ønsker ikke at udtale sig om, hvor truslen kommer fra, eller hvor langt man er i efterforskningen.

Hændelsen betød, at metroen på Kongens Nytorv blev lukket. Men også her er man søndag eftermiddag atter i sving.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx