Af Ritzau - 14/03-17 07:20

Trump vil have pressens hjælp til at bortdonere sin lønTrump vil have pressens hjælp til at bortdonere sin løn

Efter adskillige konfrontationer mellem medierne og Det Hvide Hus rækker præsidenten nu hånden ud til pressen.

USA's præsident, Donald Trump, vil donere sin løn til velgørende formål, og han vil have pressens hjælp til at finde den rette modtager.

Det siger Sean Spicer, talsmand i Det Hvide Hus.

- Præsidenten ønsker at donere sin løn ved årets udgang, siger Sean Spicer på sin daglige pressebriefing mandag.

Det Hvide Hus og medierne har været i næsten daglige konfrontationer, siden Donald Trump blev indsat i november.

Derfor kom det nok som en overraskelse for de fleste, at Donald Trump nu vil have pressens hjælp til at finde en passende modtager af pengene.

- Vi kan undgå at blive gransket, hvis pressekorpset får lov til at bestemme, hvad pengene skal gå til, siger Sean Spicer i et ironisk tonefald, muligvis med henvisning til pressens dækning af Trumps tidligere donationer.

Donald Trump sagde under sin valgkamp flere gange, at han ikke ville modtage sin præsidentløn på 400.000 dollar - 2,8 millioner kroner.

Tidligere har også Herbert Hoover og John F. Kennedy bortdoneret deres præsidentløn.

/ritzau/AFP

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx