Af Ritzau - 17/01-17 09:04

Pas på dig selv som pårørendePas på dig selv som pårørende

Rigtig mange pårørende oplever følelsen af at "miste sig selv" og tilsidesætte egne behov for den syge. Men det har konsekvenser.

Bliver din ægtefælle eller gamle mor syg, så får du pludselig en masse nye roller: Taxichauffør, når den syge skal køres til og fra læge, rengørings- og madlavningskone og måske endda også sygeplejerske, der skal vaske og medicinere den syge.

Og de mange nye roller kan være rigtig hårde for den pårørende, siger Marie Lenstrup, der er formand for Pårørende Danmark.

- Oftest bliver den pårørende helt usynlig, også for sig selv. Deres behov og prioriteter virker ikke så vigtige som den syges, og den syge bliver hele tiden sat i første række. Det er den allervigtigste udfordring for pårørende, siger hun.

Op mod halvdelen af pårørende udvikler selv symptomer på eksempelvis stress, mistrivsel og nedtrykthed, viser tal fra Komiteen for Sundhedsoplysning, hvor Lea Hegaard er chefkonsulent.

- Man har som pårørende behov for at opleve, at der er et sted, hvor man kan være sig selv. Man har også behov for at fortælle, hvor hårdt det er, eventuelt til andre pårørende. Alternativer er, at der ender med at være to, der er syge, siger hun.

Derfor er det vigtigt, at man får overblik over, hvilke opgaver man som pårørende har - og hvilke, der belaster mest. Dem kan man prøve at finde alternativer til, eksempelvis ved at bede kommunen om hjælp til rengøring, eller lade den syge hjælpe med indkøb via nettet.

- Den syge behøver ikke at være i fokus hele tiden. En time om ugen eller en dag om måneden skal den pårørende fokusere på sig selv og sit eget helbred, siger Marie Lenstrup.

Det kan dog give en stor skyldfølelse hos den pårørende, hvis man vælger sig selv frem for den syge. Men her understreger hun, at det er vigtigt for både den syge og den pårørende at forstå, at hvis ikke den pårørende passer på sig selv, kan han eller hun heller ikke passe på den syge.

- Ingen kan holde til at være på hele tiden og udsætte sine egne behov hele tiden. Selv om det ikke lyder af meget udefra, så er det enormt hårdt, når det er et konstant arbejde, understreger hun.

Marie Lenstrup sammenligner det med at komme hjemmefra i for små sko. I starten går det fint, men i løbet af dagen bliver det sværere og sværere at gå i dem, og man får vabler. Skoen har ikke ændret sig - men belastningen har varet for længe.

Mange pårørende begynder også gradvist at isolere sig, fortæller Lea Hegaard. Det kan enten være, fordi den syge ikke kan komme ud i samme grad som før, eller den pårørende føler, at han eller hun skal være til stede hele tiden.

Her kan man finde alternativer, eksempelvis ved at bruge videochat-systemer som Skype eller Facetime med sine venner eller invitere gæster på besøg i stedet for at tage ud.

Man kan også sørge for aflastning til den syge, så man som pårørende kan gå en tur eller tage til et arrangement.

Fakta: Pas på dig selv som pårørende:

- Vær opmærksom på, hvis omgivelserne udtrykker bekymring for dig. Sætninger som "Du virker stresset" kan være udtryk for symptomer, du ikke selv kan se.

- Symptomerne på stress og depression kan blandt andet være, at du gennem længere tid bliver irritabel, kortluntet, har søvnproblemer, er trist, glemsom, uro, rastløshed eller tankemylder, negative tanker, hjertebanken, åndenød og koncentrationsbesvær.

- Gå til lægen, hvis du har mistanke om, at du er ved at få stress, depression eller angst.

- Sammen med Københavns Kommune opretter Komiteen for Sundhedsoplysning et kursus til pårørende med specifik fokus på at tackle hverdagen som pårørende.

Kilde: Lea Hegaard.

/ritzau/FOKUS

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx