Af Ritzau - 07/04-17 11:11; Opdateret: 07/04-17 12:54

Hollandsk politi anholder formodet industrispionHollandsk politi anholder formodet industrispion

65-årig mand, der var på vej til Kina, er anholdt i Holland mistænkt for at lække hemmelige informationer.

De hollandske myndigheder tilbageholder en mand, som er mistænkt for at udføre industrispionage til fordel for Kina.

Den mistænkte, som skal have lækket patentrettigheder, blev anholdt, da han skulle rejse til Kina, skriver Reuters.

Den anholdt er tilbageholdt på baggrund af en mistanke om, at han lækkede hemmelige informationer fra et selskab til en kinesisk konkurrent.

Hollands nationale bagmandspoliti siger, at den anholdte er 65 år og bor i byen Twente. En talsmand for Siemens i Holland oplyser, at den anholdte var ansat i det multinationale selskab.

- Jeg kan bekræfte, at en ansat i Siemens er anholdt af politiet og afhøres af myndighederne, siger talsmanden Leo Freriks fredag.

Han tilføjer, at en efterforskning er rettet mod den ansatte og "ikke Siemens som et selskab."

Talsmanden er ude af stand til at sige noget om, hvilke områder den anholdte var interesseret i.

Hollandsk politi har efter anholdelsen af den mistænkte gennemført en razzia i hans hjem og på hans arbejdsplads. Adskillige computere er beslaglagt.

/ritzau/Reuters

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx