Af Ritzau - 24/03-17 18:20; Opdateret: 24/03-17 18:45

Borgmester vil bruge bandepakke til at rydde rockerborgeBorgmester vil bruge bandepakke til at rydde rockerborge

Odenses borgmester efterlyser bedre muligheder for at hjælpe anmeldere af rocker- og bandekriminalitet.

I Odense er borgmester Peter Rahbæk Juel (S) utålmodig efter, at Folketinget hurtigt får vedtaget den bandepakke, som regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti fredag er enedes om.

Den indeholder blandt andet muligheden for at rydde rockerborge. Og den mulighed er Odense-borgmesteren ivrig efter at tage i brug. Han har allerede to adresser i kommunen i kikkerten.

- Jeg er utålmodig med at komme i gang med vores udfordringer, for de er presserende, siger han.

Der er dog et element i bandepakken, der savner fokus og detaljer, mener han.

Hvis politiet og myndighederne skal have skovlen under rockergrupper og bander, skal potentielle anmeldere have bedre vilkår ifølge Odense-borgmesteren.

- Jeg savner mere fokus på ofrene. At få flere bag tremmer kommer ikke til at ske, hvis ikke der kommer flere anmeldelser, siger han.

- Jeg har mødt både tatovører og udsatte misbrugere, der er blevet afpresset penge og har fået tæsk – altså er blevet rullet – fordi de ikke ville sælge stoffer for Black Army.

- De har set rigtig meget. Men de tør simpelthen ikke anmelde dem, fordi de er bange for at blive genkendt.

Potentielle anmeldere kan eksempelvis hjælpes ved muligheden for at anmelde anonymt samt eventuelt blive flyttet til en anden adresse, hvis det er nødvendigt.

Misbrugere skal også kunne tilbydes et exit-program, hvori de tilbydes at flytte til anden by.

Området er nævnt i pakken, men der er ikke hæftet detaljer på.

Den politiske aftale skal nu omformes til lovforslag, der skal vedtages i Folketinget. Her håber borgmesteren, at de lovende ord bliver omsat til muligheder for politiet og kommunerne.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx