Af Ritzau - 21/03-17 17:00

Politiet undersøger dødsfald i Løsning i SydøstjyllandPolitiet undersøger dødsfald i Løsning i Sydøstjylland

Politi og teknikere undersøger, om der er noget mistænkeligt i forbindelse med fundet af en død person.

Politiets teknikere undersøger tirsdag eftermiddag et dødsfald i Løsning mellem Horsens og Vejle.

Anmeldelsen om den døde person på en adresse i Centerparken kom klokken 12.45, og teknikerne blev kort efter sendt af sted for at undersøge omstændighederne nærmere.

- Det er en standardundersøgelse, siger politikommissær Jens Møller Pedersen fra Sydøstjyllands Politi.

Han vil ikke sige noget om den afdødes køn eller alder.

Når folk bliver fundet døde, og det ikke umiddelbart står klart, hvordan de er kommet af dage, behandler politiet normalt dødsfaldet som mistænkeligt.

Det betyder, at man efterforsker sagen, som om der er tale om et drab, selv om intet umiddelbart tyder på, at det skulle være tilfældet. Det gør man, så vigtige spor ikke går tabt, hvis det senere skulle vise sig, at der ligger en forbrydelse bag.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx