Af Ritzau - 11/04-17 09:48

Tyrkiet: Vi har påvist at Assad stadig har kemiske våbenTyrkiet: Vi har påvist at Assad stadig har kemiske våben

Tyrkiets udenrigsminister siger, at der er behov for hurtigt at etablere en overgangsregering i Syrien.

Tyrkiske undersøgelser viser, at præsident Bashar al-Assads regering stadig råder over kemiske våben i Syrien.

Det siger Tyrkiets udenrigsminister, Mevlüt Cavusoglu.

Han opfordrer til, at der skrides ind, så de kemiske våben ikke bliver brugt igen.

Under et besøg i Italien fortæller Cavusoglu den tyrkiske tv-station TRT Haber, at der er behov for meget hurtigt at etableret en overgangsregering i Syrien.

Han mener, at risikoen for, at der bliver brugt kemiske våben, vil være til stede, så længe Bashar al-Assad er Syriens præsident.

USA bombede før weekenden en luftbase ved Homs med 59 Tomahawk-raketter. Det var svar på et angreb med nervegas sidste tirsdag mod en by i det nordvestlige Syrien.

USA og de øvrige vestlige lande og oppositionen i Syrien er overbevist om, at Syrien angreb med kemiske våben. Over 70 mennesker døde efter at være blevet ramt af de giftige nervegasser, heriblandt mange børn.

Syrien og dets allierede Rusland benægter, at der blev angrebet med kemiske våben.

/ritzau/Reuters

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx