Af Ritzau - 29/04-17 09:25

Dream Team-legende trækker sig som præsident i NBA-klubDream Team-legende trækker sig som præsident i NBA-klub

Larry Bird får fremover en mere tilbagetrukket rolle som konsulent for Indiana Pacers.

Basketball-legenden Larry Bird træder tilbage som præsident for NBA-klubben Indiana Pacers.

Det skriver en række amerikanske medier ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Bird har stået i spidsen for klubben i mere end et årti, men vil fremover få en mere tilbagetrukket rolle som konsulent. General manager Kevin Pritchard overtager i stedet det overordnede ansvar for klubben.

Den i dag 60-årige Larry Bird var i 1992 en af de mange stjernespillere på det originale Dream Team, der brillerede ved OL i Barcelona.

Som aktiv repræsenterede han Boston Celtics i NBA, indtil rygproblemer satte en stopper for karrieren umiddelbart efter OL-succesen.

I 1997 blev han udpeget som træner for Indiana Pacers, som han tre år senere førte i NBA-finalen.

I 2003 blev han præsident for klubben og sad på posten indtil 2012, hvor han trak sig tilbage af helbredsmæssige årsager.

Året efter vendte Bird dog tilbage, men i de seneste sæsoner har resultaterne på banen svigtet.

Indiana Pacers fik en skuffende udgang på denne sæson, da holdet i første playoffrunde tabte 0-4 i kampe til Cleveland Cavaliers.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx