Af Ritzau - 02/06-17 12:25

FCM henter transferfri ungarer til bagkædenFCM henter transferfri ungarer til bagkæden

Zsolt Korcsmár skal de næste tre år spille for FC Midtjylland. Han kommer til fra Vasas SC i Ungarn.

Superligaklubben FC Midtjylland har udvidet truppen med den 28-årige ungarske forsvarsspiller Zsolt Korcsmár fra Vasas SC.

Det meddeler FCM på sin hjemmeside.

Korcsmár kommer til klubben på en fri transfer og er blevet udstyret med en treårig kontrakt.

- Zsolt er en spiller, vi har fulgt i flere år. Vi blev første gang opmærksomme på ham i Greuther Fürth, da vi scoutede Tim Sparv i sin tid, siger FCM-sportsdirektør Claus Steinlein til fcm.dk.

Netop Tim Sparv har været kraftigt medvirkende til, at Zsolt Korcsmár valgte at fortsætte karrieren i det midtjyske.

- Tim har kun positivt at sige om klubben. Han fortæller, at det sociale miljø er fantastisk, og at han er glad for at være i klubben. Så han har skruet mine forventninger op, men jeg er sikker på, at det bliver godt, siger Korcsmár.

Den 28-årige forsvarsspiller har siden 2011 spillet 24 landskampe for Ungarn.

Han har tidligere optrådt i skandinavisk fodbold, da han fra 2010 til 2013 spillede for norske Brann.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx