Af Ritzau - 02/05-17 13:40; Opdateret: 02/05-17 14:54

Udlandsdanskere må vente med afklaring om ægtefælleUdlandsdanskere må vente med afklaring om ægtefælle

Regeringspartiet Venstre har bedt om en pause i forhandlinger om to lovforslag om udlandsdanskeres ægtefæller.

Folketinget har tirsdag afbrudt forhandlingerne om to lovforslag, der skal fjerne 26-års-reglen og gøre det muligt for højtlønnede udlandsdanskere at få deres ægtefælle med til Danmark.

Det sker på opfordring fra regeringspartiet Venstre.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) står bag lovforslagene.

- Vi har nogle hjørner, vi skal have kigget på i lovforslaget, og det skal vi lige bruge lidt tid på, fortæller hun.

Udfordringen ligger ifølge ministeren i at finde en løsning på den situation, som mange udlandsdanskere er havnet i efter en dom fra Menneskerettighedsdomstolen sidste år.

Her blev slået fast, at det var diskrimination, at Danmark så væk fra det såkaldte tilknytningskrav for folk, der havde været danske statsborgere i mere end 26 år.

Reglen blev derfor droppet. Siden har alle med ønske om at bosætte sig i Danmark skullet leve op til kravet om, at et ægtepars samlede danske tilknytning er større end til et andet land.

De nye lovforslag skulle blandt andet bløde op for dette krav. Dog kun for de udlandsdanskere, der tjener mere end 408.000 kroner om året, og for dem, hvis job er på en særlig liste.

Efter Folketingets beslutning tirsdag ser der dog ud til at gå lidt tid, før det kan blive til virkelighed.

- Vi arbejder rigtig hårdt på at finde en god løsning, men jeg må også sige, at den løsning, vi finder nu, vil have karakter af at være en midlertidig løsning, siger Inger Støjberg.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx