Af Ritzau - 22/05-17 13:43

Region Hovedstaden undersøger meningitisbehandlingRegion Hovedstaden undersøger meningitisbehandling

Sager om drenge, der er døde af meningitis, får Region Hovedstaden til at undersøge sin behandling.

Region Hovedstaden har mandag besluttet, at man vil undersøge behandlingen af meningitis på regionens hospitaler.

Det oplyser regionen i en pressemeddelelse.

Undersøgelsen kommer, efter at flere drenge er døde af meningitis.

DR Nyheder har beskrevet et specifikt forløb, hvor en 16-årig dreng først fik antibiotika for sine symptomer fem timer efter første opkald til 112. Drengen døde senere samme dag af meningitis.

Styrelsen for Patientsikkerhed og drengens forældre undrede sig efterfølgende over forløbet.

Hændelsen foregik på Herlev Hospital under Region Hovedstaden. Siden da har selvsamme styrelse sat hospitalets behandling af meningitis under tilsyn.

Regionens undersøgelse skal belyse eventuelle problemer i behandlingen af meningitis. Herefter skal den komme med forslag til, hvordan læger og personale kan blive bedre og hurtigere i sin diagnostik.

Arbejdet skal foregå over sommeren. Det forventes færdig efter sommer, skriver regionen.

Både fagpersoner, patienter og pårørende vil blive involveret i arbejdet.

- Det er meget let for systemerne nogle gange at lukke sig om sig selv, og lægerne begynder at forklare for hinanden, hvad man har gjort, siger regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen.

- Men vi har også brug for at høre for de pårørende, hvad de har oplevet.

Region Hovedstaden opfordrer patienter og pårørende, der i år eller sidste år er blevet behandlet for meningitis, om at henvende sig med deres erfaringer.

Det er ikke første gang sundhedsvæsnets evne til at håndtere sygdommen er i fokus. Tidligere er vagttelefonen 1813 blev kritiseret for sin håndtering af symptomer på meningitis.

I april oplyste DR Nyheder, at der siden 2000 har været 58 klagesager over for dårlig behandling af symptomer på meningitis.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx