Af Ritzau - 10/12-16 18:47

David Nielsen vil tage Lyngby til næste niveauDavid Nielsen vil tage Lyngby til næste niveau

David Nielsen er stolt af efterårets præstation i Lyngby, men han tror på, at han kan rykke klubben yderligere

Målet er at overleve i Alka Superligaen, men oprykkerne Lyngby har i efteråret vist, at de kan meget mere end bare overleve.

Ved vinterpausen indtager holdet en femteplads, og dermed har man kurs mod mesterskabsslutspillet, der er for holdene i top-6.

Træner David Nielsen er stolt af efterårets præstation, men han er klar over, at der fortsat skal bygges på. Og det skal umiddelbart ske med de spillere, der allerede er i truppen.

- Jeg tror godt, at jeg kan skifte niveau på nogle af de spillere, vi har. De har vist så meget godt spil, og de har vist så godt et niveau, at næste niveau ikke er så langt væk, selv om det er det sværeste skridt at tage, siger Nielsen.

- Mine spillere har båret det her så langt, at de skal have chancen for at skifte gear en gang til.

David Nielsen er klar over, at både truppen og klubben som helhed har taget stormskridt det seneste år.

- Vi har maksimeret fuldstændigt på potentialet, både som klub og som trup. Det kan alle se. Men det vigtige er nu, at vi ved, at der er et næste niveau, og det skal hele klubben være klar på, siger Nielsen.

- Vi skal skifte gear. I en almindelig struktur havde vi haft det rigtig sjovt nu, men i den barske verden, som er den nye turneringsstruktur, er det nu en gang sådan, at Helvede starter i foråret.

- Det skal man være klar til. Det hjælper ikke noget, at det kun er spillerne, der er klar til det. Det skal hele klubben også være, siger træneren.

I foråret er der fem spillerunder tilbage af grundspillet, inden top-6 går i mesterskabsslutspil, og de otte nederste skal kæmpe om at undgå nedrykning.

- Alt er stadig åbent. Der er hold, der kommer til at tisse i bukserne, og de hold, der ligger bagved, kommer til at tage flere point end de seks øverste i foråret. Det ved jeg, siger David Nielsen.

- Så de fire point, vi har til holdet på syvendepladsen, kan vise sig at gøre udslaget. Men vi skal også være klar over, at de klubber, der jagter top-6, er store klubber, som kan komme til at gøre noget i transfervinduet.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Mand trak kniv i supermarked: Kan du...
bt.dk
TV 2-vært efter Yahya-stunt på live...
bt.dk
Politiet: Særligt disse bilister...
bt.dk
Dansk tv-vært trækker sin datter fra...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx