Af Ritzau - 17/04-17 16:47

Henrik Dalsgaard bomber for tredje kamp i træk i BelgienHenrik Dalsgaard bomber for tredje kamp i træk i Belgien

Henrik Dalsgaard kom søndag endnu engang på tavlen, da hans klub, Zulte Waregem, spillede 2-2 mod Club Brugge.

Den danske højreback Henrik Dalsgaard har vist forrygende form på sit belgiske hold, Zulte Waregem, på det seneste.

Og mandag eftermiddag fortsatte den tendens, da han for tredje ligakamp i træk kom på tavlen. Scoringen var dog ikke nok til at sikre en sejr i Zulte Waregems hjemmebaneopgør mod Club Brugge. Kampen endte 2-2.

Henrik Dalsgaard, der også er en del af Åge Hareides danske landsholdstrup, scorede til 2-0 efter en halv times spil.

Kort efter reducerede gæsterne dog, og i begyndelsen af anden halvleg udlignede den brasilianske angriber Wesley til 2-2.

Den danske scoring er nummer tre på stribe, efter at Henrik Dalgsaard også scorede i Zulte Waregems 1-1-kamp mod Oostende og i klubbens nederlag til Anderlecht i den første kamp i det belgiske mesterskabsslutspil.

Med dagens uafgjorte resultat ligger Henrik Dalsgaard og co. på fjerdepladsen i mesterskabsslutspillet med 29 point.

Club Brugge indtager andenpladsen med 32 point, mens tabellen toppes af Anderlecht med 38 point.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx