Af Ritzau - 21/03-17 14:21; Opdateret: 21/03-17 14:42

Kvinde sætter sig i chefstolen i Københavns PolitiKvinde sætter sig i chefstolen i Københavns Politi

53-årige politidirektør Anne Tønnes fra Midt- og Vestsjælland sætter sig midlertidigt på toppost i København.

storybild

Københavns Politi er landets største politikreds, hvor den øverste plads overtages midlertidigt af chefen fra Midt- og Vestsjællands Politi (arkivfoto). (Billede: Colorbox.dk)

Københavns Politi får en konstitueret politidirektør efter Thorkild Fogde, der fra 1. april skal være chef for Kriminalforsorgen.

Valget er faldet på Anne Tønnes, der ellers er politidirektør i Midt- og Vestsjællands Politi, oplyser Rigspolitiet tirsdag.

Anne Tønnes skal sidde på topposten i landets største politikreds, indtil Justitsministeriet har fundet frem til Thorkild Fogdes afløser.

I hovedstadens ordensmagt er der 2600 ansatte.

Den 53-årige jurist kender forholdene i København. Tidligere har hun nemlig i et par år været vicepolitidirektør i København. Og det var spændende og lærerige år, oplyser hun i en mail fra Rigspolitiet.

- Jeg ser derfor frem til at skulle fungere som politidirektør i Københavns Politi, indtil stillingen er besat, siger hun.

Længere tilbage i karrieren arbejdede Anne Tønnes i en årrække i Justitsministeriet. Her var hun ansat i 15 år.

I Midt- og Vestsjællands Politi overtages den ledige chefstol i øvrigt af Bitte Dyrberg, der er chefanklager i politikredsen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx