Af Ritzau - 02/03-17 04:31

Udvalg vil undersøge Trumps påståede russiske forbindelserUdvalg vil undersøge Trumps påståede russiske forbindelser

Udvalg i Repræsentanternes Hus vil til bunds i spørgsmålet om påståede forbindelser mellem Trump og russerne.

Efterretningsudvalget i Repræsentanternes Hus vil undersøge påstandene om et eventuelt samarbejde mellem Rusland og Donald Trumps valgkampsstab.

Det oplyser en af komiteens ledende medlemmer demokraten Adam Schiff.

- Vi har indgået en skriftlig aftale mellem flertallet og mindretallet i udvalget om, at vi skal granske påstandene om russisk samarbejde med Trumps valgkampsapparat, siger han.

Amerikanske efterretningstjenester har konkluderet, at Rusland forsøgte at hjælpe Donald Trump under præsidentvalgkampen.

Det blev blandt andet gjort ved at miskreditere rivalen Hillary Clinton og hendes parti gennem en række cyberangreb.

USA's præsident, Donald Trump, har benægtet alle beskyldninger om, at hans medarbejdere har haft kontakt med russerne under valgkampen.

Devin Nunes, som er den republikanske formand for efterretningsudvalget i Repræsentanternes Hus, sagde mandag, at der foreløbig ikke er fundet beviser på en kontakt mellem Trumps stab og den russiske efterretningstjeneste.

I en erklæring meddeler Nunes og Schiff i fællesskab dog, at man er blevet enige om at søge svar på spørgsmålet om eventuelle "forbindelser mellem Rusland og personer, der været tilknyttet en politisk kampagne eller andre amerikanske enkeltpersoner".

Erklæringen nævner dog ikke specifikt Donald Trumps valgkamp.

/ritzau/Reuters

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx