Af Ritzau - 17/12-16 05:05

Trump: Golfstater skal betale for syreres sikkerhedszonerTrump: Golfstater skal betale for syreres sikkerhedszoner

USA's kommende præsident vil beskytte civilbefolkningen i Syrien med sikkerhedszoner. Dårlig idé, mener Obama.

USA's kommende præsident, Donald Trump, lover, at hans kommende administration vil sørge for "sikkerhedszoner", der skal hjælpe de civile, der er fanget i den blodige borgerkrig i Syrien.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Meldingen var en kommentar oven på evakueringen af civilbefolkningen i Aleppo, der stødte på grund fredag.

- Vi skal forsøge at reparere det, og vi skal forsøge at hjælpe folk, siger republikaneren, der flytter ind i Det Hvide Hus 20. januar.

- Vi skal bygge sikkerhedszoner. Vi skal have golfstaterne til at betale for sikkerhedszoner, siger han foran sine tilhængere under en tale i Florida.

USA's siddende præsident, Barack Obama, mener dog, at ideen blot afstedkommer nye problemer.

Blandt andet fordi sikkerhedszoner vil kræve styrker på landjorden i Syrien.

Det vil givetvis ikke blive godkendt af hverken den syriske eller russiske regering, mener præsidenten.

Obama udtrykker i stedet håb om, at Syrien og Rusland vil reagere på internationalt pres og samarbejde med Tyrkiet om at lade de resterende civile i Aleppo forlade byen i sikkerhed.

Barack Obama har måttet tage stilling til konflikten i Syrien i det meste af sin tid i Det Hvide Hus.

Han har vedholdende afvist at engagere USA militært i konflikten og i stedet forsøgt at finde en diplomatisk løsning.

- Jeg kan ikke hævde, at vi har været succesfulde. Og det er noget - som det er tilfældet for flere problemer rundt omkring i verden - jeg må erkende, hver gang jeg går i seng, siger Barack Obama.

/ritzau/Reuters

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Undrede du dig også? Derfor kom...
bt.dk
Politiet efterlyser 8-årig dreng
bt.dk
Rose fik et opkald, hun ikke skulle...
bt.dk
Liverpools skurk dagen derpå: 'Jeg...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx