Af Ritzau - 12/12-16 13:28; Opdateret: 13/12-16 05:26

Afsporede godsvogne dræber 19-årig i Høje TaastrupAfsporede godsvogne dræber 19-årig i Høje Taastrup

En ung mand kom i klemme under en godsvogn ved Høje Taastrup Station. Tog er derfor aflyst tirsdag morgen.

En ulykke har kostet en 19-årig mand livet, da to vogne på et godstog mandag kørte af sporet under lav fart ved Høje Taastrup Station.

Den unge mand arbejdede på rangerterrænet ved stationen, da ulykken skete, oplyser vagtchef Brian Munck, Københavns Vestegns Politi.

- Man arbejdede med et 400 meter langt godstog, som man trænede i at manøvrere, og så er der et eller andet, der går galt, siger Brian Munck.

To af vognene på det lange tog bliver af en eller anden grund afsporet, og den 19-årige ryger ind under den bageste vogn.

Han får vognen ned over sig og kommer i klemme.

- Han dør på stedet, siger Brian Munck.

Der er ikke oplysninger om, hvor den 19-årige var ansat, og hvilken opgave han udførte under rangeringen af godstoget.

De afsporede vogne rev køreledninger med sig. Det betyder, at to spor er sat ud af drift. Normalt er der fire farbare spor.

Det betyder, at der vil køre færre tog på strækningen end ellers, oplyser Banedanmark.

- Der vil blive kørt med reduceret drift frem til klokken 12 tirsdag. Men vi udsender en prognose for vores forventninger til driften omkring klokken 8 tirsdag morgen, siger Jakob Østerbye, der er kommunikationschef i Banedanmark.

En række tog er aflyst. Det gælder myldretidstogene fra Nykøbing Falster og Kalundborg mod København. Desuden kører der kun et tog i timen mellem Østerport og henholdsvis både Ringsted og Holbæk.

Samtidig er ICLyn 206 og 210 fra Odense og Aarhus H aflyst.

For mere information skal man tjekke rejseplanen, meddeler Banedanmark.

DSB forventer, at togene kører som normalt fra omkring middagstid.

Omstændighederne omkring ulykken er fortsat uklare.

- Havarikommissionen er på stedet. Her undersøger man, hvad der er sket. Vi afventer resultaterne af deres undersøgelse, før vi udtaler os om, hvad der er sket derude, siger Jakob Østerbye.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

'Kæmp eller tilslut dig': Danske...
bt.dk
Se billedet: Prins Nikolai er på...
bt.dk
Ny forskning: Derfor må du IKKE sove...
bt.dk
Advarsel, voldsomme billeder: Jørn...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx