Af Ritzau - 10/01-17 18:58; Opdateret: 10/01-17 19:13

Vestas lander ordre på 150 vindmøller i USAVestas lander ordre på 150 vindmøller i USA

Vestas skal levere 150 vindmøller til USA med en samlet kapacitet på 300 megawatt.

Vindmøllekoncernen Vestas har landet en markant ordre fra USA.

I en meddelelse oplyser selskabet således tirsdag, at det skal levere 150 vindmøller af typen V110-2.0 MW-møller. De har en samlet kapacitet på 300 megawatt.

Hvilken kunde, der er tale om, fremgår ikke af meddelelsen.

Kontrakten omfatter både levering og idriftsættelse af vindmøllerne. Derudover er en flerårig serviceaftale også en del af kontrakten.

Vestas forventer at begynde leveringen af vindmøllerne i andet kvartal af 2017. De 150 møller forventes at kunne blive taget i brug i fjerde kvartal 2017.

Ordren er den første offentliggjorte vindmølleordre i 2017.

Selskabet satte i 2016 rekord for den samlede ordremængde på et enkelt år. I alt tog Vestas imod ordrer med en kapacitet på 8997 megawatt. Det var 54 megawatt mere end 2015.

Ikke alle ordrer bliver offentliggjort. Og derfor vil totalen formentlig blive endnu højere, når Vestas fremlægger sit årsregnskab 8. februar.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx