Af Ritzau - 04/07-17 22:19

Ekstremistisk vold tager til i TysklandEkstremistisk vold tager til i Tyskland

Vi må regne med yderligere angreb udført af enkeltpersoner eller terrorceller, siger sikkerhedstjeneste.

Det har været en markant forøgelse i antallet af voldshandlinger begået af nynazister og højreekstreme i Tyskland i de seneste år. Det konstaterer den tyske sikkerhedstjeneste i en ny rapport.

Den indenlandske efterretningstjeneste BfV skriver, at over 12.000 højreekstremister nu er villige til at begå politisk motiverede voldsforbrydelser i Tyskland.

Det er en stigning på 2,5 procent i forhold til 2015.

Højreekstreme stod i alt bag 23.555 forbrydelser sidste år, mens venstreekstreme begik 9389 forbrydelser, viser BfVs statistik.

I 2016 begik højreekstremister 1600 voldsforbrydelser i Tyskland. Dette var en forøgelse på 16 procent i forhold til året før.

Hans-Georg Maassen, som er chef for BfV, siger, at der er stor sandsynlighed for, at Tyskland vil blive udsat for nye terrorangreb fra militante islamister.

– Vi må regne med yderligere angreb udført af enkeltpersoner eller terrorceller, siger Maassen.

Ifølge Maassen er der omkring 10.000 radikale salafister i Tyskland, men de færreste af dem betragtes som voldelige.

Den tyske indenrigsminister, Thomas de Maizière, siger, at det vurderes, at omkring 680 af dem er i stand til at udføre angreb.

/ritzau/dpa

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Bag kulisserne: Flere partifæller...
bt.dk
TV 2-vært efter Yahya-stunt på live...
bt.dk
44 ruter ramt efter busselskabs konkurs
bt.dk
Tragedie: Ung mand død i ulykke på...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx