Af Ritzau - 06/04-17 14:43; Opdateret: 06/04-17 14:54

Tæt på hver tredje døde i jordskred i Colombia var et barnTæt på hver tredje døde i jordskred i Colombia var et barn

Et jordskred ramte efter længere tids voldsom regn nær Mocoa i Colombia. Dødstallet er nu oppe på 301.

Dødstallet fortsætter med at stige efter weekendens jordskred i Colombia.

92 af de i alt 301 dræbte var børn. Det oplyser regeringen. Det er mere end dobbelt så mange børn, i forhold til hvad der tidligere har været oplyst.

Jordskreddet ramte efter længere tids voldsom regn nær Mocoa, der er hovedbyen i regionen Putumayo.

Både huse, broer, køretøjer og træer blev revet med, og overlevende har beskrevet de grusomme scener.

Vand og jord fossede ind i 17 af Mocoas 40 kvarterer, efter at floderne Mocoa, Mulato og Sancoyaco gik over deres bredder.

Ifølge avisen El Tiempo er omkring 80 personer fortsat meldt savnet. Det skriver norske NTB.

Et hold på tusindvis af redningsarbejdere, heriblandt soldater, leder fortsat efter de savnede.

Samtidig har Colombias præsident, Juan Manuel Santos, erklæret undtagelsestilstand mandag.

Det er ikke kun i Colombia, regnen har væltet ned de seneste uger.

Også i Peru og Ecuador er man ramt af de store vandmængder, skriver NTB.

Det voldsomme vejr knyttes til fænomenet "El Niño" og usædvanligt høje temperaturer langs stillehavskysten i Sydamerika.

/ritzau/AFP

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx