Af Ritzau - 22/05-17 20:58; Opdateret: 22/05-17 21:12

Viborg og AGF deler i underholdende nedrykningsslagViborg og AGF deler i underholdende nedrykningsslag

Morten "Duncan" Rasmussen blev historisk, da AGF spillede 2-2 ude mod Viborg i nedrykningsspillet.

AGF fik et udmærket resultat med hjem, mens Viborg må glæde sig over en sen udligning, da de to klubber mandag aften tørnede sammen i Alka Superligaens nedrykningsspil.

Den underholdende kamp på Viborgs hjemmebane endte 2-2 foran omkring 9000 tilskuere.

Dermed kan AGF nøjes med 0-0 eller 1-1 i returkampen på hjemmebane og stadig redde sig.

AGF's Morten "Duncan" Rasmussen blev historisk, da han scorede sit superligamål nummer 140 i karrieren.

Den 32-årige angriber scorede til 1-1 på et straffespark, og han er med 140 mål nu alene i spidsen på alle tiders topscorerliste i Superligaen.

Den tidligere AaB-, Viborg- og Silkeborg-angriber Søren Frederiksen er nummer to med 139 mål.

Viborg kom foran efter ti minutter ved Jung-Bin Park, men allerede fem minutter senere fik Morten "Duncan" Rasmussen udlignet til 1-1 med sit historiske mål. Det skete på et straffespark.

Det begyndte for alvor at se godt ud for gæsterne, da angriberen Kasper Junker midtvejs i anden halvleg sendte bolden i mål til 2-1.

Viborgs Serge Deble fik dog udlignet til 2-2 kort før tid, og derfor er der fortsat stor spænding før returkampen i Aarhus.

Den kamp bliver spillet på søndag klokken 18.

Den samlede vinder efter de to kampe er sikret overlevelse i Superligaen.

Taberen skal spille to playoffkampe mod nummer tre i 1. division om en plads i den bedste række i næste sæson.

FC Helsingør indtager i øjeblikket tredjepladsen i den næstbedste række, men også FC Roskilde og Skive bejler til tredjepladsen.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Godt eller dårligt nyt? Ingen ved...
bt.dk
LIGE NU: Medie - nu forlader...
bt.dk
Skuddrama i USA: Nøgen mand dræber...
bt.dk
Vennen ville besøge Schumacher: Fik...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx